Til Daglig Andagt
26. Jan: Lydighed Og Sandhed
Jesu Kristi, Guds Søns, Blod Renser Mig Konstant Fra Al Synd.
Af Derek Prince
Fællesskab er den første prøvelse, om vi vandre i lyset. Hvis vi ikke nyder fællesskabet med vores trosfæller og med Herren, så er vi ikke i lyset, og hvis vi ikke er i lyset, renser Jesu blod os ikke.
Det næste spørgsmål handler altså om, hvordan vi vandre i lyset. Den første betingelse er, at vi skal vandre i lydighed mod Guds ord. Salme 119:105 siger:
"Dit ord er en lygte for mine fødder og et lys på min sti."
Det andet krav er opsummeret af Paulus i Efeserbrevet 4:15, hvor han skrev:
"Når vi taler sandheden i kærlighed, vil [vi] vokse op i alle ting til ham, som er hovedet; Kristus."
I denne passage er "at vandre i lyset" defineret som at relatere til vores trosfæller i sandhed og i kærlighed. Vi skal være villige til at handle i sandhed i vores forhold til hinanden, men vi er nødt til at gøre det i kærlighed.
At vandre i lyset består således af to ting sat sammen: at vandre i lydighed mod Guds ord og at vandre i sandhed og kærlighed med vores trosfæller. Når vi opfylder disse betingelser, så kan vi med fuld sikkerhed sige, at Jesu blod renser os fra al synd.
I dag er vi meget bevidste om den fysiske forurening af atmosfæren omkring os, men den åndelige atmosfære er også forurenet af synd, korruption og ugudelighed. For at blive holdt rene har vi brug for den konstante udrensning af Jesu blod.
Bøn
Tak, Herre, for Jesu blod. Jeg forkynder, at jeg er renset af hans blod, fordi jeg har sat mit ansigt til at vandre i lydighed mod hans ord og i rette forhold til andre. Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser mig konstant fra al synd. Amen.
27 Jan: